25.02.2008

Hvor sjovt er det lige......?

Hvor sjovt er det lige at drikke kamillete og ligge under dynen og være syg, når solen skinner udenfor og arbejdet, incl. de 23 ting, kalder?

Eneste positive indslag er at liste sig op til pc'en og kigge på de mange fine blogs, som er produceret i sidste uge. Det er flot!

Men nu kalder dynen igen. Måske skulle jeg lige se på disse sider efter et godt råd:

http://dr.dk/Sundhed/forside.htm

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1836

Håber, at I har det godt!

19.02.2008

Kirstens blog

Der er forår i luften!

Så er vi i fuld gang med de 23 ting på NæstvedBibliotekerne!
Foråret spirer udenfor og vi forsøger at bryde frem gennem bogstøvet op i den virtuelle verden. Vi må se, om det lykkes. Selvom de fleste af os måske synes, at vi ikke rigtig har tid til det her, så er det helt legalt at beskæftige sig med. Hvordan skal vi ellers lære vores brugeres og potentielle brugeres interesser, behov og færden i såvel den virtuelle som den mere jordnære virkelighed? På Biblioteksskolen hed det engang "lokalsamfundsanalyse". Men det lokale samfund er blevet udvidet til en globaliseret og mangfoldig verden.