Igoogle var en af de sjovere opgaver i de 23 ting.
Jeg kendte den ikke på forhånd, men synes umiddelbart, at den er brugbar. Det er ret smart at kunne samle fortrukne sider på en mere visuel og inspirerende måde. Der skal dog nok justeres lidt hist og her, når der bliver tid.
Men allerede nu kan jeg efter et enkelt klik ind på igoogle kaste et blik på et webcam, som er placeret på "Vesterålen", et af Hurtigrutens skibe, som sejler den flotte rute fra Bergen til Kirkenes og retur. Vi sejlede med skibet fra Lofoten til Tromsø for et par år siden, men dels var kahytten indvendig, dvs. uden udsigt/koøje og dels var denne sommers vejr det værste i mands minde ifølge de norske nyhedsmedier. Målet for turen var Nordkap, hvor der var 5 graders "varme" og storm, men ingen midnatssol. Men flot var der nu alligevel.
Pyt! - nu kan jeg råde bod på det ved at følge skibet i al slags vejr. Hvis jeg nu ikke når musikmaterialevalget osv., så ved I hvorfor. Nej, pjat!
19.03.2008
igoogle
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar