02.03.2008

Feberfantasier fra dynen om en ny bæredygtig "eco-gucci" bibliotekstaske.








De første par dage under dynen med influenza fik jeg læst Hosseini's Under en strålende sol. En fantastisk bog, lige så god som Drageløberen.

Men nu fik en ubehagelig øjen+bihulebetændelse overtaget, og det var slut med at læse. Nu var der kun mobiltelefonen og ghettoblasteren tilbage! Og ud tonede et indslag om det stigende køb af økologiske fairtrade produkter, gerne produceret af genbrugsmaterialer. Smarte cowboybukser lavet af certificeret bomuld er et hit. Tasker produceret af cykelslanger fra Amsterdam er det seneste nye!

Det var så her, at jeg i febertågerne fik den tanke, at vi mangler nogle nye smarte trendy bibliotekstasker som et alternativ til biblioteksposerne. De skulle være produceret i et fancy look af økologiske materialer suppleret med genbrug, i hotte farver. Måske skulle foret være af limegrønt certificeret bomuld med lommer til mp3 -afspilleren og mobiltelefonen. Den udvendige side skulle vise et passende antal bogrygge, forsider, cd-covers m.m. (fra kasserede materialer, dog ikke for gamle! Evt kopi af nye, men her er nok et problem med ophavsret osv.?), forskellige titler fra taske til taske, så man kunne vælge sin egen stil/ image, som herefter ville blive luftet i gågaden og på caféerne. Bibliotekets logo samt webadresse skulle placeres på et passende "gucci-sted".
En del af prisen skulle nok gå til et godt formål. Det er vist en del af konceptet.

Hertil nåede jeg i min feberfantasi...., men hvor skal taskerne produceres og kan det lade sig gøre?
Tænk på pr-værdien! Måske kan en anden sygdomsramt medarbejder i Storstrømsområdet arbejde videre med ideen?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej kirsten

Hvor er du dog kreativ - sikken en flot blog du har fået lavet - og så meget du får skrevet.
Jeg tager hatten af for dig.

Kærlig hilsen
Lene